Fire temaer, hvis samtalen fortsætter
Tag ét tema ad gangen. Der er ingen pointe i at komme igennem dem alle på samme møde, og det første tema afdækker som regel også de tre næste.
1
Ejerskab: står aktiverne på virksomheden?
Det mest almindelige hul i en ejerledet virksomhed er ikke manglende sikkerhed. Det er aktiver, der er registreret på en privatperson, fordi det var hurtigst den dag, de blev oprettet.
- Er domæner, hjemmeside og hostingaftale registreret på virksomheden eller på en person?
- Hvilken emailadresse står som ejer på jeres LinkedIn-side, Facebook-side og Google-konto?
- Ejer virksomheden rettighederne til logo, billeder, tekster og kildekode, eller ligger de hos et bureau?
- Er der aktiver, der stadig står på en tidligere medarbejder eller en tidligere samarbejdspartner?
Det svar, du skal blive nysgerrig på: »Det har vores bureau styr på.« Bureauet har måske styr på det, men så ligger kontrollen hos bureauet, ikke hos virksomheden. Spørg, hvad der sker, hvis samarbejdet stopper i morgen.
Hvorfor det tæller: Ved en overdragelse skal ejerskabet kunne dokumenteres, ikke sandsynliggøres. Et domæne på en privatperson bliver til en betingelse i købsaftalen, og i værste fald til et prisafslag.
2
Adgang: hvad sker der, når en nøgleperson går?
I de fleste virksomheder med 5 til 50 ansatte findes der én person, som ved mest. Det er sjældent et problem, før personen bliver syg, siger op eller går på pension.
- Findes der en samlet oversigt over, hvem der har adgang til hvilke systemer?
- Er der to-faktor-godkendelse på de kritiske systemer, og hvis telefon sidder koderne på?
- Hvad gør I konkret, den dag en medarbejder fratræder, for at lukke adgangene?
- Er der nogen ud over ejerlederen, der kan komme ind i banken, i regnskabssystemet og på domæneadministrationen?
Det svar, du skal blive nysgerrig på: »Det ved Morten.« Morten er ikke dokumentation. Så længe svaret er et fornavn, er aktivet personafhængigt, og det er personafhængigheden, der er risikoen.
Hvorfor det tæller: En bestyrelse har ansvar for at sikre, at driften ikke afhænger af enkeltpersoner. Kan ledelsen ikke fremvise en adgangsoversigt, er der ikke ført tilsyn med det, uanset hvor godt det går til daglig.
3
Aftaler: ved I, hvad I betaler for?
Abonnementer tegnes af den, der har brug for dem, og fornyes automatisk. Efter fem år er der typisk poster på kontoen, ingen kan gøre rede for.
- Kan I liste jeres softwareabonnementer og hvad de koster om året?
- Hvilke aftaler fornyes automatisk, og hvad er opsigelsesvarslet på dem?
- Betaler I stadig for systemer, I ikke bruger længere?
- Ligger nogen af abonnementerne på et privat betalingskort?
Det svar, du skal blive nysgerrig på: »Det er småbeløb.« Bed om at se posterne. Summen af småbeløb i en virksomhed med 25 ansatte ligger typisk i seks cifre om året, og de tre dyreste er sjældent dem, ejerlederen nævner først.
Hvorfor det tæller: Automatisk fornyende aftaler med bindingsperiode følger med virksomheden ved et salg. En køber vil vide, hvad han overtager, og et abonnement på et privat kort kan ikke overdrages.
4
Data og ansvar: hvad ligger hvor?
Dette er det tema, hvor ejerlederen oftest føler sig på gyngende grund. Hold spørgsmålene på det praktiske plan. Du skal ikke vurdere compliance, du skal finde ud af, om nogen har overblikket.
- Hvilke systemer indeholder personoplysninger om kunder eller medarbejdere?
- Er der taget backup af de systemer, I ikke kan undvære, og har nogen prøvet at hente den tilbage?
- Ved I, hvem der har ansvaret for sikkerheden i hvert system: jer eller leverandøren?
- Hvis der sker et databrud på mandag, hvem gør så hvad?
Det svar, du skal blive nysgerrig på: »Det ligger i skyen.« Skyen er et andet firmas computer. Ansvaret for adgange, opsætning og data ligger hos virksomheden, også når driften er købt udefra.
Hvorfor det tæller: Kravene til dokumentation kommer nu fra flere sider på én gang: kunder i udbud, forsikringsselskaber ved fornyelse og banker ved kreditvurdering. Det er sjældent myndighederne, der spørger først.